Tirsdag aften kl. 21:25 sætter vært Klaus Bundgård Povlsen i DR1s forbrugermagasin Kontant fokus på sagsbehandlingen i en kommune, hvor en borger ikke har fået bevilget landzone-tilladelse til at opstille sin egen husstandsmølle. Sagen sammenlignes med forholdene i en nabo-kommune, hvor to borgere allerede har fået opstillet deres egne Gaia-Wind 11kW-husstandsmøller og derigennem reduceret hver deres husstands CO2-udledning med ca.17 ton om året.
De har med andre ord allerede opnået langt mere end et ton CO2-udledning mindre – med reference til www.ettonmindre.dk.
De to husstandsmølle-ejere udtaler sig om deres erfaringer med egne husstandsmøller og egen elektricitet, der med god økonomi forsyner deres husstande med bæredygtig og vedvarende energi.

KONTANT er forbrugermagasinet, som hver uge tager fat på væsentlige emner, der berører danskerne og deres pengepung. Redaktionen sætter fokus på forbrugernes dagsorden, følger deres klager, kommer med gode råd, undersøger og giver overblik.
![]()
Klaus Bundgård Povlsen er vært for programmet KONTANT.
